Den er Idealernes gyldne Tid.
De Lys, som de udvalgte Aander tændte,
Dem vilde den gjerne fra Himlen hente
Cil Ledestjerner i Eivets Strid,
Og ei den spør efter Lov og Løn,
Naar Sagen synes den stor og skjøn.
Den eier Begeistringens Guddomsgnist.
Hvad ret den saa, og hvad godt den lærte,
Det slutter den ind til sit varme Hjerte
Og tror paa Sandhedens Seir tilsidst
Trods alt, hvad der truer af lavt og raat,
Trods alt, hvad der trives af stygt og smaat.
Og det er Frihedens hellige Navn,
Som Ungdommen vinker i Snekkens Stavn, ‒
De løsende Ord, de fribaarne Tanker,
Som knækker de stængende Samfundsskranker, ‒
Den hellige Ret til at være sig selv
Og ei de fordummende Vaners Træl.