Saa skal, naar Fortryllelsen løst er blit,
De gjærende Kræfter sig røre frit, ‒
Saa skal, som vakte af onde Drømme,
Di føle Befrielsens Luftning strømme,
Og saa skal der dages bag Nattens Rand
En lysere Fremtid for Folk og Land.
En lysere Fremtid, da Frasen ei
Til Ros og Magt er den slagne Dei, ‒
Da de, som stemmer, er fri Personer,
Ei indexercerede Bataljoner,
Og atter der blir under Skraalets Stans
idt Ørenslyd for den sunde Sans.
En Tid, da atter som Folk vi staar
Til Værn for den Jordbund, vi kalder vor, ‒
Da Faren samler de spredte Stemmer,
Saa hver sit Del for det heles glemmer,
Og Maalet, ‒ om Veiene skilles kan, ‒
Er Frihed og Fred for vort Fædreland!