Ja, det er sandt, det er rimeligt nok,
At Ungdommen følger det nyes Flok, ‒
De nye Kræfter, som Fald bebuder
For Tidens mørknede Gjenfærds-Guder, ‒
De nye Veie, de nye Maal,
Som tænder paa Fjeldene Bauners Baal.
Det er kun Ret, det er i sin Orden,
At Ungdommen hilser en Tid i Vorden, ‒
At spændt den lytter til Vølvens Sang
Om Verdensordeners Undergang, ‒
At den vil gaa sine egne Veie
Og kjækt tage Fremtidens Arv i Eie.
Men derfor er det nu slet ikke sagt,
Den vælger de Veie, som her er lagt.
Thi der er Stier til nye Steder,
Som lumskelig kun til et Vildnis leder,
Og der er Maader, om Tanken er god, ‒
Som byder Ungdommens Sind imod.