2

Et Øieblik – et Glimt af Saligheden – Til hendes lyse Smil mit Haab sig klynged, Og hver en Kummer, som mit Livsmod tynged, Forsvandt som Skygger fra et nyfødt Eden.

Af Lykkens friske Morgenbad forynget Min Sjæl sig svang som Lærken op fra Reden, Og hvert et kvalfuldt Minde sank i Glæden Som i et Hav, hvis Speil i Solglans gynged. –

Et Øieblik! – Hvi saa jeg Bølgens Krusning I Ørknens Sand, naar det var Blændværk blot, Som vakte Tørsten uden den at slukke? Hvi fik jeg ane Kjærligheds Berusning,

Naar Døren til dens fagre Trylleslot Sig aabned kun for straks igjen at lukke?