Jeg mindes maa Troldet, der lige fort
Fik Hoder igjen, som man skar dem bort.
Jeg mindes, hvad Eventyret fortalte
Om Kværnen, som altid det samme malte,
Og hvor fortvilet man raabte stop,
Saa holdt den Malingen aldrig op.
Jeg mindes maa Manden, som saade Vind
Og høstede Storm af sin Udsæd ind.
Jeg mindes maa Kadmos's Dragetænder,
Der vokste til Vildmænd med Slagsmaalshænder,
Som Vaabnene vendte hverandre mod
Og gjødede Jorden med Brødres Blod.
Jeg mindes maa Eddaens Gullveig-Heid,
Der Aserne lurte ved Hjælp af Seid.
Tre Gange de vog hendes gustne Krop,
Cre Gange de brandt den paa Baalet op,
Men hver Gang hun opstod i anden Klædsel
Og bredte ved Ragnarok Død og Rædsel.