De holder et Leven med Pen og Mund,
Som led det mod Verdens vderste Stund, ‒
De blæser Basuner med Kraft og Vælde,
Som Jerikos Mure det gjaldt at fælde,
Og sammen de sanker fra fjernt og nær
Rekrutter til “Fremskridtets” store Hær.
En underlig Flok: af graanede Mænd,
Som Kjæphefte rider lig Børn igjen, ‒
Af Gutunger, vokste fra Skolen knapt,
Som tror sig til Folkets Lærere skabt, ‒
Af sindige Folk, som følger med Strømmen
Og lar de Forrykte faa føre Tømmen.
Og foran ‒ lig hellige Apis’er ‒ gaar
En Skok af Poeter og Trommen slaar:
Vi er Genier, ‒ hvad vi forkynder,
Er Sandhedens Røst, som sit Værk begynder.
Kom, følg os, Unge, os Seiren vinker
I Kamp mod det gamles forligne Sinker!