Jeg gik og stamped i Sneen
og røgede min Cigar
op og ned ad Allèen,
hvor Snøen som hvassest skar.
I Gaden laa høie Faner,
og Husene, sneede ned,
lignede hvide Svaner,
der bort i Snedrevet gled.
Men ud gjennem alle Ruder
faldt Lampernes varme Skjær.
“Huf! saa” det sneer og sluder!
Ja, den som sad inde der!
Her gaar jeg i Sneen og stamper
og fryser mig blaa og gul
imellem to Rader Lamper,
mens andre kan feire Jul.
Nei, dette maa faa en Ende!
Jeg savner al Livets Trøst: –
Cigaren vil ikke brænde –!
Jeg gifter mig næste Høst.
(GIFT.)
Jeg stod i min varme Stue
og røgede min Cigar;
nu havde jeg Trøst og Frue,
men hvordan det nu end var,
saa mindedes jeg Allèen
og Snedrevet sidste Jul
med Lampernes Skin paa Sneen:
“Nu er du en bur-sat Fugl.
Da syntes du Nordenvinden
var hvas, hvor den kom ifra;
nu sidder du limet til Pinden,
og nu kan du ha' det saa bra!”