Recept

Har jeg lyse Øieblikke? spørger De. Ja, jeg har. Har De dem ikke kan.... kanske?

Stakkels Mand! Jeg Dem beklager, og vil med Fornøielse sende Dem et Snes probate lyse Øiebliks Recepter,

hvis De blot vil rekvirere, naar De engang blir i Mangel; hvilket vistnok let kan ske endog for de Literære –

saadan efter Nattens Rangel eller journalistisk Krangel eller som direkte Følge af en slet Fordøielse.

Ja, undskyld, jeg kan ei dølge, at jeg selv har lidt deraf; thi det samme tidt mig gav stygge, mørke Øieblikke.

Rekvirer! Gener Dem ikke. Nu, tilbage – retournons, som en Franskmand vilde sige, retournons a nos moutons, –

som for Tilfældet jo var, Denm til Lysets skjønne Rige gjøre Veien grei og klar. Eller, som med andre Ord

godt det ogsaa kan udtrykkes (maatte det mig bedre lykkes?) vise Dem, hvorledes De, Hr. ! (udfyldes ad libitum)

hvem det tunge, mørke plager, kan, naar Stunden blir for tung, gi Dem disse Øieblikke, lyse, som naar Sol paa Sne,

(den, der hen paa Høsten falder, den, der er saa ren og ung) meættes i Krystaller. Recepten.

En Del Solskin – rigtig vakkert lagt udover Ungdomsdrømme om et Liv i Strid for Sag, der vil vinde sikker Seier.

En Del høifjeldsk Sommerdag – helst en norsk en; blide, ømme Toner fra de grønne Skove, fra den friske Sæterlid

kan nok blandes med deri. En Del tidlig Sommerkvæld, medens Fuglen endnu synger i de stille Birkelunde, –

medens Dagen endnu gynger paa det dybe Fjeldvands Vove, end en Stund faar stille henge farverig rundt Fjeldets Tinde,

saa det kolde Fjeld maa gløde selv ved dette Høitidsmøde, – medens Skyggen endnu dvæler bag de vestre grønne Bakker.

En Dæel stor og fredfyldt Sjæl, en som Gud for Dagen takker, en som intet urent kvæler, være maa den største Del,

den der veier. Lad Patienten tage dette! Skyllet ned med Vand fra Kjælden vil det vist hans Hjerte lette.

Saa en Sang i Sommerkvælden har gjort Stunden lys for mange: der er Sjæledaab i Sange. 48