Han vilde bryde Vei sig frem
og trodse Mængdens Dom, –
gaa egen Vei, ei ligne dem,
der smigrer Publikum.
Som fra et skyløst Himmelbhvælv
et Lyn se's knitre, saa
han vilde være helt sig selv
og stolt alene gaa.
Her give Knub, der Ros! Kort sagt:
gi' alt den rette Let;
iføre alt Geniets Dragt:
Originalitet.
Saa gik han kry sin egen Vei,
foragted Per og Paal;
men Per og Paal ham ændsed ei, –
hans Sang blev kaldet Skraal.
Thi ingen ræddes for et Lyn
fra skyløst Himmelhvælv,
saalidt som for en Dumrian,
der være vil sig selv.
Som Digter Kellgren skrev engang:
man blir ei genial,
(for min Del tror jeg, han har Ret)
fordi om man er gal.