Matutina

KOR AF AANDER. Mørket svinder; Dagen rinder. Ære være Gud i det Høie!

Lysets Straaler Rummet maaler. Millioners Knærr sig bøie. Rødmende iler

Dagen fra Guds Bryst. Jorden atter smiler i Sol fra Kyst til Kyst. Ære være dig, o Gud,

som af Tusind Ætherfunker skabte Lyset! Hellig er du; rens du os nu,

at vore Hjerter altid maa banke dig, du evige Gud, imøde; at vore Sjæle altid maa gløde, lyse lig aarleste Morgenrøde

gjennem den gryende Dag, være din evige Tankes evige Slag! SJÆLEN.

Hil være dig, du Gnist fra Guds hellige Aande, Livsgnist og Lysfunke fra Altilværelsens Ophav! Nu, medens alt sig forener i inderlig Andagt, vækkes en Tanke, der kværger mit ængstede Hjerte:

Gud er dig nær i den dæmrende Dag og i Lyset; du i hvert Aandedrag smager hans evige Godhed. Kjærligt i Mørket han dækkede over dig Freden: trygt fik du slumre, mens han, Alkjærlighed, vaaged.

KOR AF AANDER. Fjeldene luer i Lys fra Gud; send ham, I Mennesker, Takkens Bud! Dagen frugter det stille Vand;

Lyset hegner det faste Land. Ære være Gud i det Høie! Alle I levende Skarer! Al Guds Skabning paa Jord!

Vaagner, vaagner, og hører Guddommens Ord! (Alskabningen staar lyttende.) Lykke, Velsignelse vorde

Eder mangfoldig til Del! Held til dit Liv og dit Virke, du Jordens higende Sjæl! SJÆLEN

Suser, I Vinde, jer Lovsang i Syd og i Nord! Læg den i Palmernes blødeste, gyngende Tone! Syng den i Furuens trofaste, grønnende Krone! Læg den i Menneskets Hjerte, saa vide det bor!

Slaa den i Triller, du sorgløse Fugl i det Blaa, mens imod Solen du stiger paa susende Vinger! Hør, hvor med tusinde Klokker i Luften det ringer! Aandernes Tog gjennem Sfærerne brusende gaa.

Bruser og larmer, I Bølger, fra Strand og til Strand! Deilige Hav, som speiler den straalende Himmel, Fred være over din talløse, fnnede Vrimmel! Bær paa dit Bryst Guds Fredshilsen vide om Land!

(Et lidet Barn knæler.) Tak, o Gud, fordi du værned om dit Barn i Nat! Tak, fordi du naadig fjerned

Farer fra din lille Skat! Giv mig, Fader, ydmygt Hjerte og et kjærligt Sind! Lær mig bære Syndens Smerte

for din Fadertrone ind! Vogt hvert Fjed idag, o Fader! Led mig paa din Vei, at jeg aldrig dig forlader:

Herre, slip mig ei! (En Olding beder.) End gav du mig en Dag, du store Naadens Gud!

Dit Riges store Sag du fører herligt ud. Nu mine Læber bæver, og Haanden synker mat;

men Sjælen end sig hæver til Tak for rolig Nat. For alt, hvad du har givet mig indtil denne Stund,

for Lyset og for Livet, med Lov er fyldt min Mund. Snart er den vel til Ende, min lange Livets Vei!

Din Aand du da mig sende og tag mig hjem til dig! (En Mor beder for sin Søn.) Hvor han vanker,

du ham ser. Vær i Tanker du ham nær! KOR AF AANDER.

Herren dig signe og høre din Bøn! Hellige Tanker værne om Sjælen

i onde Timer! Klokkerne kimer deroppe i Høiden, kalder os hjem.

Fred over Dagenl! Fred ifra Gud! Fred i din Sjæll Fred over Livet!

Fred over alt, Gud dig har givet!