Som Fjeldet rundt sin Tinde faar
det første Straalelys, som gaar
fra Østens Morgenrøde,
saa har hver Sjæl et høinet Land,
der luer som i solrød Brand,
naar den med Gud har Møde.
Hvad lyse Farvers Harmoni,
der endløst glider over i
Lysvidders Perspektiver!
I Hvad Glands af evig Varmes Glød
sig over Sjælens Nathav brød
og Dagens Varme giver.
Se, derfor løft dit Øie op
til Fjeldets luerøde Top,
der hist i Solglands drømmer!
Hver Morgendæmring er et Bud,
at Gud er Lys, og Lys fra Gud
indover Livet strømmer.