Jeg lærte at vente,
af hvad jeg led.
Jeg vandt mig Kræfter,
imens jeg stred.
Nu skuer jeg vidt
over Livet ud;
nu skjønner jeg lidt
af Guds store Bud.
I Lidelsens Stund
er Gud mig nær,
Den, haardt han straffer,
han mest har kjær.
Saa øves jeg op i
Taalmodighed;
saa skatter jeg bedre
hans Kjærlighed.
Per crucem ad lucem
Guds Veie gaar,
de Veie, der ind til
Guds Himmel naar.
Friskt Mod paa Færden
i Jesu Spor
igjennem Verden
med Jesu Ord!
Friskt Mod! saa vinder
vi frem engang
til Livsens Krone,
til Lys og Sang.