Carmen

Fager er Vaaren med vaagnende Liv, med Løvspræt og Fuglesang, Sol over Skov

og grønnende Vang! Fagrere dog er den tindrende Sommerdag dryssende Blomster

ned i vort Fang! Fagrest af alt er du, der du vanker,

og aldrig vil gaa mig af Tanker, og aldrig af Hu! Vidste du bare, – og turde jeg bare,

og vilde du bare, – og kunde jeg bare! Men ikke ved du din arme Raad,

og ikke tør jeg den Onde friste; og ikke vil du, at jeg skal haabe,

og ikke kan jeg dig miste! Over dig straaler de talløse Stjerner:

Verdner, der vidner om Skaberens Storhed. Rummet sig hvælver og strækker sig endløst

udad og opad, bag dig og under dig – evigt udover i blaanende Vidders

Uendelighed. Følg det med Tanken! Du stanser og svimler; saa samler du dig,

og Veien tilbage famler du dig. Dog er den hele endløse Verdens

skiftende Billed skabt i dit Indre. Ja, du er selv som en glødende Gnist

af det evige Lyshav, som aldrig slukner: Sjælen et Stykke af Evigheds-livet

fra Tidernes Ophav og Evnernes Arnested. Magter og Kræfter sig rører derinde,

en Afspeiling kun af det evigt Almægtige. Fiskeren søger Perlen paa Havsens Bund;

skjult i en Musling den varligt gjemmes: saa ligger Sjælen i Livets Muslingskal

skjult som en Perle. Hvid som en Lilje, der Venus-lig stiger af Havbølgens Fraade,

vugger i Vinden og drømmer i Solen, saa er den Sjæl, der, skjønt fæstet til Jorden,

bæres mod Himlen I Længsel: saa er din Sjæl! En Engel i Vorden!

En Lilje i Sivet! Ligesom Himlen en tindrende Frostdag strør Diamanter

udover Jorden, saa har Vorherre strøet Juveler udover Livet.

Ofte fordunkler Smerten og Taarer dem; klarest de funkler straalende frem,

naar Himmelens Lysskjær Krystallerne møder, saa regubuefarvet de gløder.

Hvad skal jeg ønske dig? Sjælen din fyldt af de lifligste Tanker, den evner at rumme?

Blomster i Barmen af fagreste Farve? Sol over Livet og Lys i Sjælen?

Dagbrud i Døden med Englernes Nærhed ? Himmelsk Sangbrus og Evigheds Vingesus

vuggende Sjælen i lilige Drømme? Vidste du bare, saa turde du svare;

men Fuglen paa gyngende Kviste, den ved, hvad aldrig du vidste.