Nu maa du ikke nedlægge Vaabnene!
Nu maa du ikke fra Kampen vige!
Hvad gjør det vel, om de mørke Horder
fører Hadets Guerilla-krige?
Vist er det stygt at høre dem skrige;
men du hørte det før saa tidt, –
før, da alene, men ungdomsmodig
du i Slaget gik
med Panden løftet og høj, omend blodig
af de Hug, du fik.
Før, da de mange var mod, og du alene,
da kunde Kræfter du finde og Kræfter forene;
da ved din glødende Tale du kunde
Tankerne vække og Modet og Lysten,
da kunde Glød du i Hjerterne tænde.
Vist vi det ved, at du skammer dig ei
ved det Værk, der lig en lysende Vei
ligger bagom dig. Decenniets lyseste Tanker
end paa din Hjertedør banker.
Nu, da de mange staar støttende rundt,
her, der, udover Vidderne spredte,
nu maa du ikke nedlægge Vaabnene,
nu maa du ikke fra Kampen vige;
thi nu gjælder det kanhænde et Tag,
et Skridt mod en blidere Dag.
Vi slaar; de andre, de faar