Sig mig, min broder, hvi er du sørgmodig?
Lunt er vort hjem nu ved kvæld.
Savner du noget? Hvi ser du på svalen,
som fra vor høst tar farvel?
“Intet jeg savner, min elskede søster!
Hvilen i hjemmet er god…
– men når jeg trækfuglen skuer, jeg mindes
staden i syd, jeg forlod.”
Var der så smukt i den fremmede staden?
Kæreste broder, fortæl!
Blånede himlen mer skønt end herhjemme?
Fandt du vort sneklædte fjeld?
“Himlen var blå, ak, som aldrig herhjemme,
sneen for sol smelted hen
– og i hin stad, fuld af solfagre øine,
ligger mit hjerte igen….”