Sæbebobler

Kridtpiben gav mig fader, og moder sæbevand. – Jeg blæste glad min boble udover land og strand.

Hvor den var rund og deilig! Hvor muntert gik dens dans! Den regnbu’farvet skinned i solens varme glans.

Den skinned i det røde, den skinned i det blå… Ak, den som kunde følge, og op mod himlen nå!

Jeg så min boble stige fuld af beundring stum… Oh ve! med ét den brister! Det hele var blot skum.

De første illusioner svandt bort for barnets blik, – og anelser om sorgen igennem hijertet gik.