Jeg mødte tre ravne, der skreg paa min vei.
I angest jeg spurte: Hvad spår I mig?
“Du rastløs skal reise fra øst til vest,
blir intetsteds hjemme, er altid gæst.
I syd skal du længes tilbage til nord.
I nord skal du savne Italiens jord.
En uro dig jager som storm og ild.
En lykke du søger, som ei er til.
Din fryd og sorg skal du synge ud
– men ingen skal bringe dig takkens bud.
Du aldrig skal eie hus eller grund,
men tanker og toner blir alt dit fund.
Du ønsked at dø i din feire vår,
men du skal bli gammel og træt af år.
Da først kommer døden, din beste ven,
og mætter din uro og kranser din pen.
Og da blir mor Norge om hjertet blød,
– Og gier dig en grav i sit lune skjød.”