To blanke stjerner skinner
på himlen over mig…
Men hver sin bane vandrer,
jeg ved, de mødes ei.
– På dig så tidt jeg tænker,
du tænker ei på mig.
En forårsbæk mod havet
i hast sig bryder vei,
men fjeldet brat den stanser,
hvergang den nærmer sig.
– På dig så tidt jeg tænker,
du tænker ei på mig.
Den rose, du mig skænkte,
så trofast gemmer jeg,
men hvor er vel den hårlok,
jeg engang gav til dig?
– Så tidt på dig jeg tænker,
du tænker ei på mig.