Jeg sidder hos min gamle mor
og leker med den gamle kat.
I stuen er der lunt og varmt
– men udenfor er stormfuld nat.
Jeg spør mig selv: “Ak, er det dig,
som leved rigt i fjerne syd,
der sidder her, af verden glemt,
og glemmende dens bitre fryd.
Dit hjertes længsel, vild og øm,
for hvem for trang var al vor jord,
nu finder plads i hyttens skjul
med katten og den gamle mor.
– Min fortid står så sælsomt slørt…
Bag tågen lyse stjerner flyr…
Det svundne er mig som en drøm
og livet ligt et eventyr.
Det syge barn fandt hjem igen
til moders dør i rette stund,
mens aftenklokken kalder mildt
og vugger hjertet træt i blund.
– Her sidder jeg hos gamle mor
og leker med den gamle kat…
– Histude stormer verdens hav.
Du falske verdenshav, godnat!