Toget gik brusende
op imod nord.
Tankefuld så jeg
den islagte fjord.
Veien min krydsende
iltoget kom,
der over alperne
suste mod Rom.
Men gennem ruderne
fra min kupé
fik jeg et glimt
af en kvinde at se.
Smilende læberne,
reiseslør hvidt…
Ak, dette smil,
som mig sårte så tidt!
Hun går mod somren,
mod vinteren jeg…
Skilt ad som landene
ligger vor vei.