Hvem sa' til veslegutten,
at bort han skulde gå
fra fader og fra moder,
fra kammerater små?
Fra leken med de andre,
fra trommens muntre klang,
fra sine tinsoldater
og barnepigens sang.
Han ante det, den lille,
og med sin bleke mund
han hvisked til sin moder
den silde midnatsstund.
“Du mine tinsoldater
forære skal til Per.
Han general vil blive
og føre an en hær.
Og skillingen i æsken
og hestetømmen rød
du give skal til Grethe,
– hun var så snil og sød.
Men fingerringen liden
af glasperler blå,
den skal, min kære moder,
du selv til eie få.”