Nu vaagner alle smaa vover
og seiler i gammen mod landet.
“Nu kan vi dig hilse fra Golfstrømmen,
at vaaren er kommen i vandet”.
Og alle de glade smaa straaler,
de skinner og skinner og brænder,
og alle de glade smaa straaler
er vaarens arbeidende hænder.
Nu vaagner alle smaa piger
og kaster den dumme muffen
og kaster de dumme hanskerne
og laaser dem ned i skuffen.
Og alle de hvide smaa fingre,
de leger ei mere med vanter,
og alle de hvide smaa fingre,
de leger med dugdiamanter!
Nu vaagner alle smaa piger.
De tænker ei mere paa baller.
Nu drømmer de hele prækenen
om friske lillekonvaller.
Og alle de spæde smaa fødder,
de danser ei mere paa tilje,
og alle de spæde smaa fødder,
de danser paa roser og lilje!
Nu vaagner alle smaa barme
og vender sin knop imod solen
og vorder saa underlig skjælvendes,
saa blegrød og hed under kjolen.
Og alle de ædle smaa fruer,
de aabner sin rude saa vide,
og alle de ædle smaa fruer,
de længes i lunden at ride.
Nu vaagner alle smaa viser,
nu vaagner alle smaa toner,
nu vaagner alle smaa digtere
og ønsker, de havde smaa koner.
Men den, som sidder i celle,
han kan ei paa elskov tænke,
men den, som sidder i celle,
han stirrer taus paa sin lænke.