Hun stod paa bryggen
i solskjærmskyggen,
viftende hvidt
mod mig.
Hun havde ilet!
Hun havde stilet
skiftende skridt
mod mig.
Og derfor sødmen
ved halsens rødmen
strøg sig saa blidt
mod mig.
Og derfor navnet
ved nye havne
smøg sig saa tidt
mod mig.
Cookies on Poetry Cove
We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.
Hun stod paa bryggen · Sigbjørn Obstfelder · Poetry Cove