De sover.
Begge sover.
Den lille deilige i vuggen.
Den store deilige i sengen.
Og natlampen brænder.
Paa oblaten flyder
den lille tande
omkring uskyldigt
i den gule olje.
Rullegardinet skudt tilbage.
En gaslygt udenfor,
Det er alt.
Hvor den flimrer vemodig!
Teppet er gledet ned.
Gaslygten strækker hals og glor paa min kones skulder.
Jeg skal dække over dig, min sovende hustru!
Og jeg skal trække rullegardinet ned.
Gaslygten faar ikke se
det hvide, som jeg eier!
Jeg vil trykke to kys paa dine smilehuller,
‒ som smiler i søvne, ‒
og paa dine fingre,
og paa trolovelsesringen,
og paa sølvkorset om halsen.
Jeg vil liste mig stilfærdig op til dig,
og bli varm hos dig.
Og glemme,
at vi sommetider ikke er, som vi burde være,
mod hinanden.