Lad dit rene blik, du ædle kvinde,
ynglingen til mandigt virke mane!
Som den solomlyste høie tinde
skal du lyse som vor fremste fane!
Fager som det bedste i vor tanke
skal du fylke os paa fremskridtsfærden,
give mod og skabe viljer ranke,
sprede sol og skjønhed over verden!
Med din rige røde hjertevarme
skal dn livets is og kulde tine!
Og med dine hulde kvindearme
skal du stelle godt om barna dine!
Deilig som en sang du er, o kvinde!
Yndefuld som rosers duft om vaaren!
Mild som sommerkveldens stille vinde!
Kjærlig som en moders bøn ved aaren!