Mørkt og øde det er i min sjæl,
føler mig kun som en forbandet træl.
Kummer og møie er kun hvad jeg kjender,
falskhed og feighed hvorhen jeg mig vender.
Livet er sort som maanemørk nat,
hulhed og tomhed hvor end tar fat.
Aldrig ved noget jeg ret kan mig glæde;
leve, det er som paa torner at træde.
Tærende tvil og manglende mod
sløver min hjerne og svækker min fod.
Alting jeg finder unyttig at være, –
livet er dumt, det er hele min lære.