Der kom et bud paa paaskevindens vinger,
et bud om martyrblod og martyrdød.
Hver paaskemorgen ny det budskab klinger
om høvdingblodet som paa korset flød.
Men der er glædesang i sorgen blandet,
en sang om seier for al sandheds sag;
den gaar som vaarens luftning over landet –
en livets lovsang mod den nye dag.
Alt martyrblod som sandheds sag har krævet,
det er den dugg, hvoraf al sandhed gror.
Fra martyrblod hver sandhed ny er hævet,
af martyrblod er vokset og blet stor.
Ifra den røde strøm en aande stiger,
det er den sandhed som har evigt liv;
den kan ei sænkes ned i dødens riger,
den sprænger gravens segl og flyver fri.
Og paaskefesten feirer vi til minde
om hver en «samfundsfarlig» anarkist,
om hver en heltemodig mand og kvinde
som døde martyrdød med Jesu Krist.