Sneen falder let og fin
ned fra himmelbuer,
hvid som englebørn i lin,
som smaa turtelduer.
Lys og fred den skinner ind
i de syge hjerter,
bringer hvile for hvert sind,
lægedom for smerter.
I den stille julekveld
kimer kirkeklokker.
Op paa himlens dybblaa tjeld
stjerner stille lokker.
Lys i hytte som i borg,
lys i sind og tanke;
lindret lidt er nød og sorg,
øinene er blanke,
Fred der raader over jord,
fred i men'skeheden.
Som en sang fra englekor
føles juleglæden.