Høit er du elsket, du herre og mester!
for dig at feire jeg klær mig til fest.
Du tog ei sæde blandt fyrster og prester,
dertor du være min hædersgjæst.
Nei, du tog sæde blandt lave og ringe,
kjæmped for frihed og ret for de smaa;
derfor du æres! min sang skal dig bringe
hilsen og tak fra de blege og graa.
Aldrig du frygted dit banner at bære,
ei du dig skjulte bag falskhedens skjold.
Dn tog ei hensyn til rigdom og ære,
derfor du mødtes med ondskab og vold.
Øtort var dit dagværk, du største blandt storel
Stort var og maalet du stævnede mod.
Kjærlighed lyser af alt hvad du gjorde,
skjønt i blandt blodhunde ofte du stod.
Forhadt og miskjendt du stred ufortrøden, –
hele din lære var kun kjærlighed
selv da paa korset du skulde dø døden,
bad du for folket om lykke og fred.
Store fredskjæmpe! jeg glad vil dig feire,
opfriske mindet og hæve dit ry.
Engang vil retsind og kjærlighed seire,
altnu vi skimter i morgenens gry.