Nys mark og lier stod klædt i grønt,
nys sommersolen forgyldte tinden,
rundt i naturen der blomstred skjønt, –
men nu der gaar som et suk i linden.
Nys blomstens duften og fuglens sang
opfyldte luften med hellig ynde,
og huldt naturen dig tog i favn
og sig prise af tusen mundeø.
Nu staar den falmet og gulnet hen –
høststorme stjæler de tørre blade;
nu daler solen paa himmelen,
og reist er stæren, den muntre, glade.
Ja al naturen har skiftet dragt,
det er som om den mod graven luder. –
Just som det blomstrer i fuldendt pragt,
naturens aander dets død bebuder.
Alt som en vaar og en sommer naar,
for høstens hænder det ei nndkommer. -
Men lad kun høsten sit bytte faa,
det næste aar bringer atter sommer.