Fest

Gud, hun var vakker! jeg elsker den stund hun laa ved mit hjerte med mund mod mund

i salig blund, Baa duftønde ung som en rosenknop, naar solstraalen kysser

dens bristende top og lukker den op. Med barnetillid hun laa i min arm,

og trykked ind til mig sin levende barm, saa rund og varm, Med kyssende læber

og brændende kind hun hvisked saa yndigt : ge nu er jeg din, og du er min.

Himlenes Gud! jeg elsker det sted, hvor helligt hun loved mig kjærlighed

i nattens fred.