Min morgen var ikke vakker,
den eied ei solskin og sang,
den eied kun lidelsens fylde,
og skyer der over den hang.
Men saadan ved middagstider
brød solen igjennem med magt
og spredte de mørke skyer
og klædte mit liv i pragt.
Og tømte jeg lidelsens bæger,
saa fandt jeg og lykken hel;
som smertens overmaal, lykkens
har bævet igjennem min sjæl.