Ja tror du, at ingen kan bygge
dig hjemmet saa vakkert som jeg,
og tror du, at jordlivets lykke,
den finder du bare hos mig,
ja føles det saadan, som livet
blev tomt, blev værdiløst og sort,
som døden brød ind i dit hjerte,
ifald jeg nu viste dig bort
saa kom da, saa lad mig forsøge
om ei i min sjæl der er vaar,
om ei i mit hjerte det spirer,
skjønt vintren har snestænkt mit haar!
Nei, at jeg fik opleve dettel
Min ven, at du evnede frem!
At jeg skal faa lov at forsøge
at bygge dig, elskte, et hjém!