Skip to content
1861–1939

V. 1

Karen Nilsen

Hvad? Banked det ei saa hurtigt, saa frygtsomt, saa let paa min dør, som stundom jeg mindes det bankede før? Ja, banked det ei?

Nei, kommer du hjem! Du evnede endelig, endelig frem! Aa, vidste du, hvor jeg har længtet og stundet ! Aa, vidste du, hvor jeg har tvilet og grundet!

Saa kom du tilsidst! Det kunde, det skulde mit hjerte jo vidst! Men dag efter dag var saalænge der rundet, til haabet omsider aldeles var svundet.

Men har du betænkt, at skygger alt over min livsdag er sænkt! I haaret, som kanske du ravnsort kan mindes, der alrede enkelte sølvstriber findes.

Og aarene er af anden betydning for os end for jer. Man tæller dem ikke for mand som for kvinde, og du blandt de unge en hustru kan vinde.

Cookies on Poetry Cove

We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.
V. 1 · Karen Nilsen · Poetry Cove