Har jeg ei min synd ved anger sonet?
Om jeg tier ‒ ‒! Han vil aldrig ane,
At hans ksjønne, stolte, hvide svane
Ei er ren som fjeldets nye sne.
Om jeg tier ‒ ‒! Han vil aldrig ane,
Aldrig i sit liv faa vide det.
Tie! ‒ Nei, jeg maa ham alt fortælle!
Nei jeg maa ‒ om mod jeg kun kan finde ‒
Sige saadan: Ei for guld at vinde,
Men fordi mit hele hjerte hang
Ved en usling, som man nok kan finde
Ham bandt mænd, jeg syndede engang.
Ak, som du mig i din tanke bærer
Er jeg ei; en synd min fortid pletter,
Men min sjæl jeg tidt i taarer tvætter,
I de tause timers bidre kval,
I de mange, lange, vaagne nætter,
I de tunge dage uden tal.