Tanker

Mon jeg havde været bedre, Lykkeligere idag, Om jeg ukjendt var forblevet Hist i folkets dybe lag?

‒ Jeg, som i min barndom altid Længted ud fra slægt og hjem! Jeg, som med bestemthed følte, At min plads ei var blandt dem,

Blandt det folk, som lever, færdes I vort samfunds undre lag! Altid var jeg dem en fremmed, Vilde været det idag!

Bedre? ‒ Med en saadan skjønhed Og med sligt et stemningsliv, I en saadan by som denne Dømt til arbeidskvindens liv

Med saa lidet sol og skjønhed Med dets fristelser og savn, Med saa lidt af det, som danner Hjemmet til en sjælens havn!