Ja saadan var det: “Kvinde, søg dit virke
I hjemmets sfære! Der dit felt kun er.
Og lykken, lykken, som du tørster efter,
Den vil du aldrig finde uden der.”
Jeg stansed her; thi for mit indre øie
Gled sagte billed efter billed frem
Af blege kvinder, kvinder uden lykke,
Hvis virkefelt dog var og er et hjem.
Er endnu ei paa erotikens alter
Der ofret nok af liv og nok af blod?
Er end ei paa de syge længslers alter
Der ofret nok af ungdom, kraft og mod?
Skal maalet aldrig da for alvor løftes.
Saa det blir livs og lykkes ideal
At bli et menneske i ordets sande mening'
Det er dog livets lykke, livets maal.
Og naar vi det, saa skal vi sikkert bygge
Os selv og andre lyse skjønne hjem.
Hvor end vor gjerning og vort virke falder,
Mens glade, fri vi stille vandrer frem.