Hjemmet ligger i det fjerne,
Rundt omkring kun skov og sne!
Lys dog for mig, klare stjerne!
Jeg mit hjem i kveld vil se.
Der det ligger, lunt og stille,
Inde i den dybe skov,
Over aften-fred og hvile
Sænket ligger, Gud ske lov.
Ingen ved, at jeg er hjemme,
Baaret over skov og sne
Tys, jeg hører moders stemme!
Tys, jeg kan dem alle se!
Stans en stund, I travle kvinder!
Reis jer lidt, I trætte mænd!
Tænk jer om og eder minder,
At der høitid er i kveld!
Drager eder dog til minde,
At en skrøbelig og svag
Men en god og ædel kvinde
Har sin fødselsdag idag!
Ene har hun hjemmet baaret
Gjennem tretten lange aar;
Til at lide blev hun kaaret,
Fik saa mangt et sjælesaar,
Dog hun altid stille, stille
Vandrede sin tunge vei,
Ofte saa jeg taarer trille,
Men jeg knurren hørte ei.
Tak for alt, du gode, kjære!
Allermest dog tak for et:
At det navn, jeg fik at bære,
Det var rent og uden plet!
Tidlig kom jeg ud i verden,
Bort fra barnets første havn,
For mig i mit liv, min færden,
Stod dog faders, moders navn,
Begge skjønne, rene, hæie;
Det gav ofte hjertet ired,
Torred taaren af mit øie,
Sænked lys i sindet ned.
Nu farvel da, mine kjære,
Tak for denne aktenstund!
Herre Gud, du hos dem være!
Skjænk du dem en rolig blund!