Skip to content
1861–1939

IV. 4

Karen Nilsen

Herre. jeg vil vente, til du kommer, om du end ei kommer førend sent. Visselig, jeg havde glemt at vaage! Visselig, jeg havde vel fortjent,

at du ikke for mig vilde stride, at du mig for altid nu forlod; men jeg tror, du kan en sjæl ei glemme, som du engang kjøbte med dit blod!

Herre, jeg vil vente, til du kommerl Jeg vil lytte efter dine trin, speide efter dig ved dag og aften, og ved nat, ved stjerners svage skin!

Cookies on Poetry Cove

We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.
IV. 4 · Karen Nilsen · Poetry Cove