Det var først ved min frelsers fod,
at livet sig for mig oplod,
at jeg at elske lærte;
det var min frelsers kjærlighed,
som sænked livets strømme ned
i dette døde hjerte.
Hvordan det egentlig gik til,
jeg aldrig ganske fatte vil;
jeg ved kun dette ene:
jeg blev ved korsets helligdom,
hvorhen jeg helt fortvilet kom,
med frelseren alene.
Og efter dette møde fik
mit hele liv en anden skik;
thi i min sjæl blev sænket
en ny og hellig villie ned.
– Mig anger, tro og kjærlighed
paa samme tid blev skjænket.