Kvinde, hvis du ved din sti
Ser engang en falden soster,
Saaret af de onde lyster,
Gaa da ikke raskt forbi!
Stans og knæl og bed til Gud,
Reis dig saa og frygt da ikke!
Giv din søster varme blikke,
Og ræk kjærligt haanden ud!
Haanden ‒ hvis den kun er ren,
Skal den ingen skade tage,
Du skal faa den sund tilbage
Uden plet og uden men.
Men kanhænde, at engang
Dig en frigjort sjæl vil mode
Der, hvor synd og sorg er døde,
Hilse dig med takkesang
For et haandtryk og et blik,
Hvori kjærlighed den smagte,
Som et haab, en længsel vakte,
Saa med anger hjem den gik.