Herre, jeg har søgt din villie gjøre ;
men det nytter jo til ingen ting;
thi min sjæl er ond, mit hjerte bittert,
og min villie den gaar din omkring!
Til alt godt jeg mangler kraft og evne,
tør dig ikke mere fader nævne!
Slig en vakker drøm engang jeg drømte,
syntes, jeg i dine arme laa;
men da jeg mig efter drømmen reiste
og omsider skulde prøve paa
efter dine bud mig nu at skikke,
saa jeg snart, jeg evnede det ikke.
Kjærlighed du fordrer af mig herre,
og jeg eier ei et fnug af den!
God og offervillig skal jeg være;
jeg for ondt skal give godt igjen;
hvordan skulde dertil kraft jeg finde,
jeg, en egenkjærlig, bitter kvinde.