Skip to content
1861–1939

II. 9

Karen Nilsen

Hvor godt det er at hvile her og glemme alt og dette kun erindre, at her er trygt, at her er godt at være,

en hellig, deilig, stille fredens sfære; dog toner ingen jubel i mit indre; min kraft er brudt; min sjæl kan bare hvile, kan ei med jubel gjennem verden ile.

At livets slag paa smertens dag mig skulde saadan til min fader tvinge! O, var jeg kommet i de gode dagel

0, havde jeg mit mod, min kraft tilbage l Da skulde jubel gjennem livet klinge, da skulde og de andre det fornemme, hvor godt. hvor godt det er at være hjemmel

Cookies on Poetry Cove

We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.
II. 9 · Karen Nilsen · Poetry Cove