Jeg er hjemme, jeg er hjemmel
Jeg har kjendt min faders arm!
Jeg har hørt min faders stemme,
hvilet ved min faders barm!
Kvinden i mig gik og ledte
efter hjem, men gik sig vild;
barnet i mig mærked dette,
og saa maatte barnet til.
Barnet dybest inde kjendte,
at det eiede en far,
og det dybest inde kjendte :
for sit barn et hjem han har.
Barnet kunde ei oplede
faders hjem, men fandt dog raad;
barnebøn det kunde bede,
kunde græde barnegraad,
som til Herrens rige varme
faderhjerte naaed frem;
og han kom; i sine arme
tog han barnet, bar det hjem.
Hjemmel Ja, min sjæl, du lærte
at forstaa det, dette ord,
gjennem livets største smerte,
den at gaa sig vild paa jord.