Ja der var sjæl, der var en aand,
Som sprængte hylstrets snevre baand,
En aand, som vil til seier vinde,
Det føltes let, du unge kvinde!
I blikket alvor, energi,
Og dog slig ild, sligt liv deri,
Og saa en ro, som ingen eier,
Undtagen den, som vil til seier.
Ja lykke, lykke paa din vei!
Foruden torne er den ei;
Den ro har ikke let du fundet,
Den har igjennem kamp du vundet.
Du kjender disse øieblik
Med tvilens smertefulde stik,
Da maalet synes slig at svinde,
At aldrig frem du tror at vinde,
Der trænges al din viljekraft
For ikke da at give tabt.
Men viljens kraft du ogsaa eier,
Og derfor vil du vinde seier.
Gaa trøstig kun ad veien hen!
Om tornefuld, den er dog din.
Stans ei og se dig ei tilbage!
Vil min lykønskning med du tage!