Studier var det, jeg søgte,
Og væmmelse var det, jeg fandt,
Glemsel var det, jeg søgte,
Og selvforagt var det, jeg vandt.
Thi mellem de livsglade piger,
Som tankeløst svinger sig her,
Der blander sig andre kvinder,
Og lastens døtre det er.
Forpestet er atmosfæren,
Her under dette tag,
Det er, som min sjæl besudles
Igjennem hver aandedrag.
Min sjæl, du blev ilde behandlet,
Nu er du elendig og arm,
Og eiede engang saa meget,
Og var dog saa rig og saa varm
Der siges, vi engang skal stedes
For Herren vil regnskab enhver,
Til regnskab for, hvordan vor sjæl vi
Behandlet i jordlivet her.
Det bliver saavist for os alle
En svær, en forfærdelig sag;
Men de, som forførte de andre,
Hvad mon de vil svare den dag?