Fader, barnet er saa træt, saa træt,
Og det kan saa saart til hvile trænge;
Thi i tvilens ørkens hede sand
Har det vandret vildsomt om saa længe.
Fader, fader, giv mig dog et ord,
Et af hine sterke, underfulde,
Som du undertiden før mig gav,
At jeg ei i striden segne skulde!
Fader, giv mig et af hine ord!
Fader, se, dit barn saa saart det trænger!
Se, hvor hjælpeløst, hvor træt det er!
Fader, se, ‒ det orker ikke længer!