Dette var meget, min Gud, det var meget!
Nu forst forstaar jeg, hvor trofast du er.
Loftet var dit, og du har det ei sveget.
Strengt har du ført mig, men kjærligt især.
Dybt jeg mit hoved i tak nu maa boie,
Ordløst mit hjerte vibrerer i sang.
Lyse det skal gjennem livsdagens møie:
Høitid der var i mit liv dog engang!