Hvad vover du byde mig, du!
Aa, lad mig faa tro, at dig selv du bedrager
Og ikke med velberaad hu
Mig byder, hvad aldrig imod jeg dog tager.
Der mangler dig dette, som ord
Aldeles for fattige er til at nævne,
Men som, hvis i hjertet det bor,
At give sig udtryk bestandig vil evne
Min sjæl er for lydhør, min ven!
Og hvordan du end vil din stemme forvende,
Saa narrer du dog ikke den,
Det ægte den skal fra det uægte kjende.