En tak for den tid, vi var sammen, Et ønske om lykke og held, En sidste, en søsterlig hilsen Jeg sender dig samt mit farvel.
En tak for de rige stunder, Vel sjeldne, vel sørgelig faa, Dog rigest og flest i det første, Den tid, da jeg ikke saa.
En tak for de ord, der løfted, Hver alvorets venlige stund, Til takken jeg ogsaa føier En sidste alvorlig bøn:
Om atter det saa skulde hænde, Der kastedes paa din vei En ung, uudviklet kvinde, Da saar ikke hende som mig!
Kanhænde, hun lidet kan eie Af det, hvorpaa du lægger vægt, Af skjønhed, af aand og talenter Og det, som kan gjøre effekt.
Men følelsens finhed og dybde, Men renhed i tanke og sind, Og sandhed i ord og i handling, Og venskab, som ikke er skin,
‒ Jeg ved, det i verden ei gjælder, Det har jo ei derfra sin rod, At kun det skal spottes, foragtes Og trædes med haan under fod,
At kun det er til for at lide Uendelig bittert og saart, At hvor man i verden det finder, Behandles det grusomt og haardt. ‒
Men sæt, at hun dette nu eier, Saa beder jeg ‒ nei jeg ei gjør, Thi selv om med taarer jeg bad dig, Du hørte mig aldrig før.
Ei heller du nu vil mig høre, Du smiler ironisk kun, Men engang jeg vilde dog tale Og helst da i afskedens stund.
Af venlige tanker og ønsker For dig er der fuldt i min sjæl, Dog hvad kan det nytte at ønske, Naar selv du ei søger dit vel!
Derude du finder ei freden Og lykken, du søger om; Thi lykken maa bo i det indre, Hvis ei er den ussel og tom.
O vilde du søge lykke Og fred paa en bedre vei, Af glæde jeg vist vilde juble, Det var jo mit haab om dig.
Mit haab, det er sørgelig bristet, Men ikke mit venskab med; Jeg ved, det er dig ligegyldigt, Ja mere end det jeg ved.
Og dog jeg dig sender til afsked Et ønske om lykke og held, En sidste, en søsterlig hilsen, Et fuldt og oprigtigt: far vel!
Cookies on Poetry Cove